Daginstitutioner i Nuuk

Nuuk – ÅR 2020

De integrerede daginstitutioner, der opføres ved Nuuk Stadion og Radiofjeldet, indrettes til 3 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper.
Bygningerne udføres som præfabrikeret modulbyggeri og består af i alt 40 moduler, der monteres og færdigbygges på støbte betonfundamenter.

De integrerede daginstitutioner opføres med et ønske om at begrænse antallet af institutionsskift for det enkelte barn. Forældre og børn skal opleve et sammenhængende tilbud frem til skolestart, hvor pladsgaranti og valgfrihed mellem pasningstilbud prioriteres højt, samtidig med at den pædagogiske kvalitet sikres og udvikles.

I den integrerede institution har børnene mulighed for at indgå i børnefællesskaber med jævnaldrende, men også i samspil med større børn. Det enkelte barn tilbydes trygge og kendte rammer, hvor overgangen fra vuggestuebarn til børnehavebarn og til slut skoleelev, foregår i et trygt, kendt og udviklende miljø.

Gennem processen har der været tilknyttet en følgegruppe, som har udarbejdet et brugerprogram. Gruppen har bestået af ledende pæda-goger samt repræsentanter fra Forvaltning for Børn og Skole.

Type:
2 ens (spejlvendte) modulbyggede daginstitutioner

Bygherre:
Nuuk City Development

Areal:
1.100 m² institution og 2.000 m² udearealer

Ydelser:
Statik og lastplan for modulerne foruden varmetabsramme og brandrådgivning.

Samarbejdspartnere:
ABC Pavilloner A/S